I år er det 20 år siden, at en Harvard-studerende ved navn Mark Zuckerberg besluttede sig for at bygge websitet Facemash. Det var forløberen for Facebook, som i udgangspunktet bare handlede om at stemme på, hvem af to forskellige studerende på universitetet, der var ”hottest”.
I 2004 lancerede han så Facebook, og i 2006 blev tjenesten offentligt tilgængelig. I starten var der slet ikke noget ’news feed’ på Facebook, og da denne feature blev lanceret i 2006, var den ganske simpel: Man fik simpelthen blot vist opdateringer fra éns netværk i omvendt kronologisk rækkefølge.
I 2009 indførte Facebook imidlertid en skelsættende ændring, som samtidig markerede starten på det, vi kan kalde algoritmernes herredømme: Fra nu af blev éns ’news feed’ sorteret efter ’popularitet’. Det vil sige, at de indlæg, som folk havde interageret mest med, blev prioriteret højere end dem, som ingen gad at give et ’like’.
På papiret måske et udmærket kurateringsprincip. Men i praksis en invitation til at poste mere sensationelt og kontroversielt indhold, fordi dette ville belønnet – ved at blive vist til langt flere personer.
Det er en skabelon, som andre sociale medieplatforme flittigt har kopieret lige siden. Sammen med platformenes iver efter at ’anbefale’ opslag og profiler, man som bruger kunne være interesseret i, blev fundamentet lagt for det, som vi i dag kæmper så meget med i forhold til de sociale medier.
Snarere end at fungere som humanistisk funderede platforme, hvor vi nysgerrigt kommunikerer med og gensidigt inspirerer hinanden, er der i stigende grad tale om afhumaniserede platforme, hvor empatien og de opbyggelige sociale interaktioner fejes af banen til fordel for konflikter og sensationer.
Det er platforme, hvor mange brugere radikaliseres, og hvor tilsvining og decideret mobning af både børn og voksne konstant finder sted – af og til med fatale følger.
Et af de grelle eksempler er Facebooks rolle i forfølgelsen af Rohingya-muslimer i Myanmar, som fik en FN-rapport til at stemple Facebook som ”et nyttigt værktøj til dem, der ønsker at sprede had”.
Den voksne del af Danmarks befolkning burde i dag være fuldt ud bekendte med de risici, der er forbundet med brugen af de sociale medier. Det er naturligt for børn at være nysgerrige og føle sig tiltrukket af de universer, der udfolder sig på computer-, telefon- og tabletskærmene. Deres naturlige lyst til at spejle sig selv i universerne og spille roller er netop den, som bliver groft udnyttet af techgiganterne.
Derfor bør det være i vores fælles interesse, at børn og unges adgang til platformene reguleres. Gør vi status i dag, står det imidlertid sløjt til på lovgivningsområdet.
Derfor har en gruppe eksperter – ført an af læge og forfatter Imran Rashid – stillet borgerforslaget, som bærer titlen ”Stop tech-industriens kommercielle udnyttelse af danske børn & unge!”.
Borgerforslaget rummer i praksis ni forskellige lovforslag, som tilsammen skal ”beskytte børn og unges privatliv, trivsel og sikkerhed mod tech-firmaernes kommercielle udnyttelse vha. algoritmer, digital manipulation, dataindsamling og adfærdsdesign”.
Forslaget kommer ikke ud af den blå luft, men er inspireret af lignende tiltag i Frankrig, Tyskland, Storbritannien og Californien. Forskningen på området tegner et tydeligt billede af, at de dystopiske udmeldinger om børns skærmforbrug viser sig at holde stik.
Blandt de mange studier, der i disse år tikker ind, har et studie fra Yale University for eksempel vist, at børn med højt skærmforbrug har markant større risiko for at udvikle angst og depression. Et andet studie fra National University of Singapore påviser en sammenhæng mellem skærmforbrug og hukommelses-, koncentrations- og tilpasningsmæssige vanskeligheder.
Forslaget fokuserer både på de sociale medier og det indhold, som børn aktuelt har adgang til på nettet. Som Rashid udtalte til Politiken:
”Hvis du går i biografen i dag, må du ikke se en gyserfilm, hvis du er under 16 år. Men hvis du er syv år, har du hjemme på børneværelset fri adgang til selvmordsvideoer og pornosites uden begrænsning. Det giver ingen mening.”
Som morfar til fire kan jeg kun udtrykke min store opbakning til borgerforslaget. Den voksne befolkning har i alt for høj grad overladt det til børnene at finde balancen mellem det digitale og det analoge – hvilket de af naturlige årsager ikke formår på egen hånd. Derfor er det på høje tid, at vi får en forsvarlig og tidssvarende lovgivning og regulering på dette område.
Det er oplagt at drage en parallel til klimakrisen. Det tog også ualmindeligt lang tid at forstå alvoren i denne krise, og politikerne kæmper fortsat med at få klimalovgivningen på plads. De fleste af os har dog efterhånden indset, at vi er nødt til at værne om kloden.
Tilsvarende er vi også nødt til at bekæmpe den forurening, der sker af vores børn og unges sind, når de får frit løb på internettet og de sociale platforme.
Oprindeligt publiceret i Avisen Danmark den 12. april 2023. Illustration: Gert Ejton.