De små fonde mangler en stemme i det udvalg, der skal modernisere reglerne for de almene fonde. Når de ikke har en interesseorganisation, der kan tale deres sag, bliver det svært for udvalget at forstå de små fondes virkelighed.
De små fonde spiller en markant rolle ude i det danske lokalsamfund. For kulturen, for foreningslivet, for social- og sundhedssektoren. For de unge og for seniorerne. For selve livskvaliteten.
De tusindvis af små fonde er med til at skabe mangfoldighed, vitalitet og liv i lokalområderne i hele landet. Meget mere, end mange ved. Derfor er det vigtigt at støtte op om de små fonde – blandt andet, når fondsloven lige om lidt skal revideres.
Lad mig bare slå fast, at jeg er tilhænger af, at der bliver kigget på fondsloven. I min optik har fondsområdet nemlig gennemgået en omfattende udvikling, uden at lovgivningen har fulgt med, og derfor var det også en rigtig beslutning, som daværende justitsminister Nick Hækkerup traf i sommeren 2021.
Det er med andre ord godt, at der bliver lavet en revision af fondsloven, at loven bliver moderniseret og fremtidssikret, men der er nogle ting, der kan bekymre –og det handler specielt om de fremtidige muligheder for de små fonde.
Helt overordnet er jeg bekymret for, at det fondsudvalg, der skal komme med anbefalinger til en ny fondslov, i højere grad har fokus på, hvordan man sikrer compliance og efterlevelse af reglerne frem for at se på, hvordan man skaber de bedste rammevilkår for at starte og drive en fond.
Man bør forvente, at lovgivningen bliver gradueret i forhold til fondenes størrelse, men derfor kan 'mere compliance' i stedet for 'nemmere at drive en fond' blive en stor udfordring for de små fonde, fordi de ikke har samme organisatoriske apparat i ryggen som de store fonde. Og udfordringerne kan sagtens blive så store, at tusindvis af de små fonde ender med at måtte lukke.
Et af problemerne er, at de små fonde ikke har haft en stemme i fondsudvalget. De har ikke en interesseorganisation, der kan tale deres sag, og derfor kan det være udfordrende for fondsudvalget at forstå de små fondes virkelighed.
Det er også bekymrende, at dele af samfundet opfatter de små fonde som et levn fra fortiden i stedet for en del af fremtiden. I Tyskland er det omvendt. Her sker der lige nu en stor opblomstring af små fonde, og man betragter fondene som et moderne udtryk for nærdemokrati.
Tilbage i 1960'erne, hvor der blev etableret mange fonde i Danmark, var det lokale initiativer, der ønskede at skabe forandring. Det skal politikerne huske, når de reviderer fondsloven, for hvis de ønsker nærdemokrati, forandring og liv i lokalområderne, så kan de små fonde være en del af svaret.
Endelig er det en gængs opfattelse at betragte de små fonde som 'noget rod'. Myndighederne har ikke det fulde overblik over, hvor mange små fonde, der er, og advokaterne kan ikke tjene penge på dem, men sidder alligevel med ansvaret for administrationen af historiske grunde.
De små fonde har også et ansvar for at agere anderledes, og her er inerti faktisk en større udfordring end lovgivning. De små fonde kan nemlig sagtens drives effektivt, selvom de er underlagt en detaljeret lovgivning, men det kræver, at fondene ændrer adfærd, selvforståelse og tankegang.
En fremtidssikring af de små fonde sker ved en øget professionalisme, transparens og ved, at de små fonde får flere unge mennesker – flere af fremtidens stemmer – ind i deres bestyrelser.
Oprindeligt publiceret på Altinget den 24. februar 2023.