Krigen i Ukraine har nu varet i mere end halvandet år. Ingen kan sige præcis, hvornår krigen stopper. Men på et tidspunkt vil det ske, og til den tid vil det primære fokus ikke længere være den militære oprustning, men i stedet genopbygningen af det krigshærgede land.
Genopbygningsindsatsen er dog allerede i gang, og fra dansk side har vi siden krigens begyndelse støttet denne indsats med 783 millioner kroner. Det er knap en tredjedel af den såkaldte civile støtte, vi har ydet, som i alt beløber sig til 2,5 milliarder.
Det lyder måske af meget. Men det er end ikke en fjerdedel af, hvad vi har ydet i militærstøtte. Denne beløber sig nemlig til godt 11 milliarder kroner.
Det er af det gode, at vi lever i et lille land, som kan finde råderum til at hjælpe et krigsramt land med så markante beløb. Det er imidlertid også af det gode, at vi lever i et land, som i støt stigende grad får et mere helhedsorienteret blik på mennesket.
I Danmark har vi generelt erkendt, at det ikke blot er de eksterne faktorer, der afgør, om vi har det godt. Det er også alt det, der foregår inden i os hver især.
Så når vi yder civil støtte til Ukraine, er det afgørende, at vi også her husker på, at det ikke blot er bygninger, der skal genopbygges. Det er i den grad også ukrainerne selv – og ikke blot de fysiske skader, men så afgjort også deres mentale velbefindende.
Dette er de humanitære organisationer, der er til stede i landet, uden tvivl bevidste om. Men det ville være stærkt, hvis denne grundlæggende erkendelse også kunne spores i de politiske prioriteringer, der ligger bagved den konkrete støtte, som Ukraine modtager.
Et helt konkret forslag herfra kunne være, at blot 1 procent af den støtte, der går til Ukraine, ville være øremærket initiativer skabt af aktører fra det danske kultur- og foreningsliv.
Vi har som danskere alverdens grund til at være stolte af vores kunstnere og kulturaktører og af vores fantastiske og energiske foreningsliv, og sådanne initiativer ville være levende eksempler på, hvad det lige præcis er, vi er så gode til i Danmark.
Det handler ikke om, at vi kynisk skulle udnytte en forfærdelig og tragisk krig til at brande os selv over for omverdenen. Men ved at gå foran på denne front kunne vi netop inspirere andre til også at prioritere de såkaldt ”bløde” initiativer ved siden af de såkaldt ”hårde”. Til i markant højere grad at se kultur- og foreningslivets aktører som værdifulde bidragsydere til genopbygningen af et krigshærget land.
Tænk, hvis vi side om side med historierne om de donerede F-16-fly også kunne læse om, hvordan Danmark vil bidrage til Ukraines genopbygning via alverdens kreative og inddragende projekter og initiativer.
Hvis nogen har svært ved at se for sig, hvad sådanne kunne bestå i, så kunne det eksempelvis være fotoudstillinger, kunstterapi, danseundervisning, madklubber, børne- og ungdomslejre, teaterforestillinger og -workshops, musikfestivaler, sprogkurser, sportsstævner, poetry slam, fælleshaver eller korsang. Fortsæt selv, for listen er principielt set uendeligt lang.
Når man samtidig husker på, at Volodymyr Zelenskyy selv har en fortid fra det ukrainske kulturliv – hvor han som bekendt spillede Ukraines præsident, inden han faktisk blev det i virkeligheden – er der grund til at tro på, at han også ville se ekstraordinært positivt på sådanne tiltag.
Der er ingen af de ovennævnte eksempler, der kan vinde krigen. Men når krigen er ovre, kan de på hver deres måde gøre en unik forskel i arbejdet med at genopbygge ukrainerne og bearbejde den ualmindeligt traumatiske tid, de aktuelt er midt i at gennemleve.
Herudover ville det også bidrage til en stærkt interessant revitalisering af kultur- og foreningslivet, hvis Danmark iværksatte en bred vifte af sådanne initiativer. For det ville uden tvivl resultere i nyskabende, overraskende og gensidigt udbytterige initiativer, som ingen på forhånd ville have haft fantasi til at forestille sig.
Så selvom det altoverskyggende formål ville være at understøtte Ukrainerne i genopbygningsindsatsen, er der ingen tvivl om, at et sådant interkulturelt samarbejde ligeledes ville gøre en stor og mærkbar forskel for os i Danmark.
Oprindeligt bragt i Avisen Danmark den 26. september 2023.