Kunstig intelligens ændrer vilkårene for dannelsen

Dannelse handler om alt det, der gør os til gode, oplyste og sociale mennesker. Men efterhånden som verden udvikler sig, ændrer vilkårene for dannelsen sig også.

Sådan lyder den grundlæggende argumentation for, at vi har brug for en decideret dannelsesfestival. Det er derfor, at vi - det vil sige undertegnede sammen med den øvrige styregruppe bestående af Thure Lindhardt, Stine Bosse, Lars Seeberg og Jasper Gramkow Mortensen - for tre år siden etablerede RESONANS.

I år afholdes festivalen netop for tredje gang, og det sker den 26. august - traditionen tro med Oure Højskole som en smuk og inspirerende ramme. På programmet er der især ét emne, der går igen, fordi det i særlig grad trænger sig på at blive debatteret ud fra et dannelsesperspektiv: Kunstig intelligens - eller blot AI.

Det er næppe gået nogens næse forbi, at vi i det forgangne år er blevet oversvømmet med historier om AI. Både nyhedshistorier om specifikke AI-tjenester og perspektiverende indlæg og opråb, der enten taler begejstret om AI's kæmpestore potentiale eller tilnærmelsesvist varsler menneskehedens endeligt, hvis ikke vi får AI under kontrol.

I min egen bog om emnet, Kunstig intelligens: Kunstens storhed eller fald? , forsøger jeg at holde den bedst mulige balance mellem faldgruberne - med særligt fokus på kunsten og kulturens møde med AI.

Det er især ChatGPT, som ramte os som et meteornedslag den 30. november 2022, der har trukket overskrifter. Det skyldes, at denne Microsoft-finansierede chatbot fra virksomheden OpenAI har taget voldsomt store skridt ind i det, der ellers hidtil har været et 100% menneskeligt domæne: Det kreative område.

ChatGPT er ikke blot, som nogen hævder, en robot, der kan komme med et bud på det næste ord i en kortere eller længere ordstrøm. Dén funktionalitet har ikke mindst iPhones haft i årevis. Alle, der har leget med den, ved, at det typisk er rent nonsens, der spyttes ud, hvis man bliver ved man at klikke på et af de tre ord, den foreslår ad gangen.

Årsagen er, at denne funktionalitet ikke begriber den større kontekst, som det enkelte ord indgår i - men det gør ChatGPT.

Derfor kan denne AI-bot blandt andet digte historier, skrive akademiske essays, udarbejde jobansøgninger og - ikke mindst - udøve udførlig og konstruktiv kritik af de tekster, man selv fodrer den med. Uanset om det er formelle og faglige tekster, poesi eller skrupskøre historier.

Men selvom ChatGPT løber med meget af opmærksomheden, så er feltet af AI-tjenester særdeles bredt. Der findes efterhånden ikke det fagområde, der ikke er udviklet én eller anden AI-tjeneste til, om den så har med ord, billeder, programmering, beregninger, projektstyring, markedsføring eller noget helt syvende at gøre.

Det betyder, at snart sagt alle aspekter af tilværelsen vil blive påvirkede af AI - og dermed også dannelsen. For hvis vi traditionelt har ladet kulturlivet, historikerne og uddannelsesinstitutionerne stå for dannelsen af borgerne, så er der meget, der er på spil på denne front.

Er du eksempelvis 100 procent sikker på, at den seneste mail, du fik fra en mellemleder ikke var helt eller delvist skrevet af ChatGPT?

AI er nemlig allerede i fuld gang med at forandre kulturlivet - især den kunstneriske frembringelsesproces - ligesom AI også blander sig i både journalistikken og det akademiske miljø. Dette vil uden tvivl påvirke både historieskrivningen og måden, som kommende generationer vil blive uddannede på.

Samtidig er AI i fuld gang med at transformere måden, vi kommunikerer med hinanden på. Er du eksempelvis 100 procent sikker på, at den seneste mail, du fik fra en mellemleder ikke var helt eller delvist skrevet af ChatGPT?

AI vil således uden tvivl påvirke dannelsen - ”alt det, der gør os til gode, oplyste og sociale mennesker” - og derfor er det et fuldkommen afgørende element at have med på en dannelsesfestival.

På RESONANS kan man glæde sig til en spændende paneldebat om, hvordan vi overhovedet bærer os ad med at sætte rammerne for AI. Vi vil også lade den kunstige intelligens komme til orde og stille spørgsmål til os mennesker, som efterfølgende vil blive både besvaret og diskuteret af Thure Lindhardt, sanger og sangskriver Mads Langer og violinist Karen Humle.

Sammen med Nationalmuseets direktør Rane Willerslev sætter vi fokus på spørgsmålet om, hvem der egentlig har magten og evnen til at varetage dannelsen af borgerne. Er det de gamle bastioner, eller er vi ved at udlicitere dannelsen til techdynasiterne?

Lars Seeberg vil moderere en debat, der tager udgangspunkt i spørgsmålet om, hvorvidt kunsten bør være et åndehul fri for teknologi - eller om skal den omfavne de nye muligheder til f.eks. interaktion med publikum.

Stine Bosse vil sammen med direktør for Nordic Bildung Lene Rachel Andersen rykke debatten op på et metaniveau og fundere over, om der overhovedet er noget, der hedder kunstig intelligens - eller om begrebet blot er skabt for at gøre os bange.

Endelig vil man i det særlige Højskoletelt kunne opleve en paneldebat, der sætter AI i kontekst af den større teknologihistorie - med særligt fokus på, i hvor høj grad AI kommer til at definere vores virkelighed.

AI er dermed ikke blot et nicheemne for computernørderne, men noget, der i dén grad vedrører os alle sammen - om vi så vil godtage dette eller ej. Med RESONANS ønsker vi at bidrage til den offentlige debat om AI. Selve det danske samfunds fremtid afhænger nemlig af, hvor godt vi forstår AI. Både på det politiske niveau, i erhvervslivet, i kulturlivet og på niveau af den enkelte borger.

Derfor håber vi, at folk fra nær og fjern vil drage til Oure Højskole den 26. august og give sit besyv med i denne exceptionelt vigtige debat.

Oprindeligt bragt i Fyns Amts Avis den 3. august 2023. Illustration: MidJourney.