Kulturpasset til unge har enormt potentiale – men for en helt anden målgruppe

Regeringen har præsenteret en ældrepakke, der efter signede vil revolutionere den danske måde at tage hånd om samfundets seniorer. Fokus er på mere selvbestemmelse, værdighed og livskvalitet.

Mere forebyggelse skulle også være et fokuspunkt, selvom det ikke bliver konkretiseret nævneværdigt. Hvis regeringen kiggede i sin finanslov for 2024, kunne den imidlertid få et redskab, som international forskning har fastslået kan levere netop dette, samtidig med reformens øvrige mål.

For på finansloven 2024 er der et initiativ til at teste et kulturpas til landets udsatte unge, der hverken er i job eller uddannelse.

Formålet er, at de med mulighed for at kunne udnytte forskellige kulturelle aktiviteter vil opnå en større tilknytning til samfundet, indgå i fællesskaber og således blive motiveret til at komme videre med deres liv. Kulturpasset skal gives til omkring 46.000 udsatte unge med et samlet budget for 2024-2026 på 140 millioner kroner.

Kulturpassets endelige udformning er imidlertid ikke kommet på plads endnu. Det er stadig til forhandling.

Lav et seniorkulturpas

Jeg har ikke et fagligt grundlag til at komme med en vurdering af, om kulturpasset til udsatte unge vil indfri målsætningen. Men det har jeg til gengæld, hvis man introducerede et kulturpas til en hel anden gruppe i samfundet.

Der ligger et enormt potentiale for forebyggelse, bekæmpelse af ensomhed, bedre fællesskaber og mere livskvalitet, hvis man sætter målrettet ind og sørger for, at et lands borgere har adgang til at udnytte kunst- og kulturtilbud.

Det er der internationale studier, som tydeligt viser. Et eksempel på dette er det globale metastudie fra WHO, som blev offentliggjort i 2019 og viste, at kunsten og kulturen i forskellige former rummer klare gevinster for folkesundheden, især i forhold til trivsel og forebyggelse.

Der er allerede stort fokus i mange af landets kommuner på kultur og sundhed. Og mange kulturinstitutioner er i fuld gang med spændende projekter. Vi har også haft en del politiske initiativer som eksempelvis ’Kultur på recept’, men vi mangler den del af befolkningen, som et seniorkulturpas ville omfatte.

Et seniorkulturpas skulle være for alle landets seniorer. Ingen visitation eller diagnose. Passet skulle som det, der er planlagt for de unge, give adgang til udnyttelse af en bred vifte af kulturelle og kunstneriske tilbud.

For mange seniorer kan økonomien være en begrænsende faktor, og at besøge et museum eller blive medlem af en forening ligger langt nede på deres prioriteringsliste. Et seniorkulturpas kunne således aktivere en stor gruppe af seniorer, der ellers aldrig ville komme i nærheden af disse institutioner og fællesskaber og dermed indfri potentialet for både forebyggelse, bekæmpelse af ensomhed, mere sammenhørighed og bedre livskvalitet.

Udarbejdelse i samråd med institutionerne

Det er klart, at en endelig udformning af et seniorkulturpas skal ske i tæt samarbejde med de forskellige politiske lag, kunst- og kulturinstitutionerne og foreningslivet. Og man vil formentlig også med fordel kunne begynde med nogle testkommuner. Der skal ses på kompensationsmodeller, hvilke områder der skal prioriteres og naturligvis måles på effekt. Selvom vi har et solidt datagrundlag, så skal vi blive klogere og løbende tilpasse vores arbejde.

Men jeg er ikke i tvivl om, at pengene vil være givet godt ud. For en investering i et seniorkulturpas er en investering i fremtiden, da velfungerende samfund er betinget af trivsel og livskvalitet for alle generationer.

Oprindeligt bragt på Kulturmonitor 5. marts 2024.