Nye bøger af Christian Have

Ansvar-eller-anarki.jpg

"ANSVAR ELLER ANARKI": Ny bog om kunstens og kulturens dilemmaer og potentialer

Hvad vil vi med vores kulturpolitik? Hvilken nytte skal kunsten tjene? Hvordan kan kunsten og kulturen bevæge sig aktivt ind på erhvervsmæssige områder og dermed skabe ny vækst og udvikling, der ikke er bundet op på et økonomisk rationale? Hvordan kan konkrete bud på nye ledelses- og organisationsstrukturer inspireret af kunsten og kulturen se ud? Og hvordan kan vi bruge kunst og kultur som en løftestang for en fortsat demokratisk udvikling i vores samfund?

I Ansvar eller Anarki stiller Christian Have skarpt på de presserende kulturpolitiske udfordringer, som vi i de vestlige samfund står overfor netop nu, og giver aktive og konkrete råd til, hvordan vi i fremtiden kan sikre at et nyt kulturelt ansvar spirer frem overalt i samfundet gennem et nyt transformativt kulturbegreb.

Han udfordrer desuden en række vedtagene paradigmer om bl.a. kultur versus erhvervsliv, kunstens nytteværdi, forskellen mellem eventkultur og bæredygtig kultur, kunsternes selvforståelse, kulturinstitutionernes kulturelle ansvarsforskubbelse og viser, hvordan virksomhedernes sociale ansvar i virkeligheden skal udvides radikalt i et helt nyt begreb.

CCR – Corporate Cultural Responsibility.

Du kan købe bogen her.

★★★★ i Berlingske

”KREATIV VÆKST VIA NEW MEDIA” Er udkommet på DJØF Forlag

De medier, der bærer vores kommunikation, har ændret sig radikalt de seneste år – og de fortsætter med stor hast at udvikle sig. Dette vil naturligt påvirke vore organisationer og den måde, vi leder organisationerne på. I professionelt øjemed ligger værdien af de sociale medier i udvekslingen af dynamiske relationer, og det er afgørende, at vi får afklaret, hvad vi skal bruge disse til i et strategisk perspektiv.

Det er disse konsekvenser, potentialer og ledelsesmæssige udfordringer, som Christian Have med denne bog sætter et konkret fokus på. Et af hovedformålene med bogen er samtidig også at vise, hvordan kreativ vækst kan skabes ved at benytte sociale medier som ledelsesværktøjer – og ved proaktivt at tænke dem ind i virksomheder og organisationer generelt.

Gennem en bred vifte af cases afdækkes, hvilke parametre der gør sig gældende i det sociale medieunivers. Heraf kan man uddrage tendenser, lade sig inspirere, afprøve tilgangene og generelt bruge pointerne og anvisningerne i sine egne daglige beslutningsprocesser.

Du kan købe bogen her.

Kunst og kultur – også dit ansvar

Det er en alsidig og erfaren herre, der nu vover sig ud i et minefelt: nemlig at foreslå at kigge kritisk på vores kulturinstitutioner og lukke dem, der er faldet i søvn og ikke mere giver værdi.

Artiklen blev bragt i Fyns Amts Avis, 2. sektion d. 9/10 2013. Læs artiklen her.

 

 

Skal vi byde anarkiet velkommen?

 

Kunst og kultur må aldrig blive et hyggeligt lune, som altid er der, fordi det offentlige betaler for det. For så dør det. Vi skal benytte kunsten og kulturen, værdsætte den, støtte den og opmuntre til, at den kan bestå.

Artikel bragt i Fyns Amts Avis, Kultur side 8 – søndag d. 29/9 2013. Læs artiklen her.

Ugens bog: Kreativ vækst via New Media

Kreativ vækst via New Media er ugens bog i fagforeningen Kommunikation og Sprog.

Titlens brede vifte af cases danner grundlag for inspiration og praktisk afprøvning i egne daglige beslutningsprocesser.      

Artikel bragt i Kommunikation og Sprog d. 4/9 2013. Læs mere her.

 

 

 

Nye partnerskaber skal sikre kulturlivets udvikling

Boganmeldelse eksempel 2 af 2 - her med Christian Have og bogen Ansvar eller Anarki. Udviklet af SkabDigBare ApS videoproduktion.

Christian Have er aktuel med en ny bog. I Ansvar eller Anarki tematiserer han de forskellige samfundsparters fælles ansvar for at løfte kulturlivets udvikling. Christian Have er kreativ direktør ved kommunikationsvirksomheden Have Kommunikation. Derudover er han en aktiv medspiller og debattør i det danske kulturliv, foredragsholder og forfatter. I sidste uge udgav han bogen Ansvar eller Anarki. Heri skriver han om, hvordan nye partnerskaber mellem det offentlige og det private kan være med til at sikre kulturlivets fortsatte udvikling.

Ifølge Christian Have er kulturlivet og dets organisationers fortsatte udvikling afhængig af, at vi finder flere midler til formålet i fremtiden. Uden udsigt til, at der bliver investeret flere penge i kulturlivet fra det offentliges side, mener han, at private virksomheder, fonde og organisationer kommer til at spille en større rolle i fremtiden.

Kulturområdet er et fælles ansvar – også dit
Kulturlivets udvikling er en vigtig brik i samfundet for Christian Have. Den vedrører vigtige størrelser som identitet, demokrati, værdidebat og sammenhængskraft. Han mener, at samfundets forskellige parter har et fælles ansvar for at støtte den. Også privatpersoner.

Han peger i bogen på begreber som katalytiske fonde og CCR (Cooporate Cultural Responsibility) , som begge handler om private parters samfundsmæssige medansvar. I denne sammenhæng i forhold til udviklingen og bevarelsen af et dynamisk og værdifuldt kulturliv.

Han skriver: “Kunsten og kulturen skal tilbage i centrum af samfundsudviklingen. Og det er vores alle sammens ansvar, at den kommer det.”

Hvad er det vi vil?
I bogen fokuserer Christian Have også på spørgsmålet omkring, hvor det egentlig er, vi gerne vil hen med kulturen. Og han opfordrer til en debat om emnet. For eksempel skriver han om tidens tendens til at digitalisere kunst og kultur. Han opfordrer blandt andet til debat omkring, hvor meget af kulturen vil vi digitalisere, og hvordan.

Han skriver: “Mødet mellem det digitale og det fysiske i et helt nyt tredje rum er for mig at se utrolig spændende, hvor vi vi faktisk kan finde uanede kunstneriske og kulturelle udviklingsmuligheder.”

Christian Have udgav i juni i år også bogen Kreativ Vækst Via New Media. Heri koncentrer han sig om de sociale mediers vækst og mulighederne for at bruge dem til vækst og værdiskabelse.

Du kan købe bogen Ansvar eller Anarki som E-bog her.