”One man’s trash is another man’s treasure.”
Sådan lyder et gammelt ordsprog, der i overført betydning har til hensigt at minde os om, at det, der måske er værdiløst for os, kan repræsentere stor værdi for andre.
Kunstneren og designeren Thomas Dambo tager imidlertid ordsproget aldeles bogstaveligt. Han skaber nemlig sine værker ud af affald, og hans mission er at inspirere omverdenen til at indse, at meget af det, vi kategoriserer som affald, i stedet bør betragtes som en ressource.
Et af Dambos mest markante projekter, Future Forest, blev skabt i Mexico City sidste år. En farverig skov på 500 kvadratmeter blev frembragt via tre tons plastikaffald, der blev omdannet til træer, planter, blomster og dyr.
Projektet blev udført i samarbejde med knap tusind lokale mexicanere – herunder de såkaldte pepenadores, som til hverdag står for at indsamle og sortere affald. Således var projektet både en hyldest til disse hverdagens helte og en måde hvorpå, der kunne skabes opmærksomhed omkring, hvordan vores overforbrug af plastik kvæler naturens flora og fauna.
Dambos øvrige projekter tæller blandt andet de mere end 3.500 fuglehuse, som han har skabt af genbrugte materialer og givet farve med fejlblandet maling fra Dyrup, ligesom han har frembragt en hel hær af kæmpestore troldeskulpturer – alle sammen lavet af skrottede træmaterialer og andre affaldsprodukter.
Selv hvis vi kun betragtede Dambo som kunstner og håndværker, ville hans bedrifter være fantastisk inspirerende. Men det er hans evne til at italesætte og iscenesætte verdens bæredygtighedsmæssige udfordringer, der gør ham til noget helt særligt. Dambos værker får os nemlig til at reflektere over, hvordan vi driver rovdrift på planeten. Frem for blot at servere kolde fakta for os, skaber han fortællinger, der gør bæredygtighedsproblematikken nærværende, og dermed frembringer han følelsesmæssige reaktioner i os.
Kunsten og kulturen skal vriste os ud af handlingslammelsen
Det er forbilledligt og bemærkelsesværdigt i denne tid, hvor vi ikke ligefrem mangler videnskabelige data og rapporter, der påviser, at menneskeheden og klodens fremtid er i fare. Vores kollektive handlingslammelse taget i betragtning tyder alt således på, at menneskeheden ikke motiveres af videnskaben alene.
Skal vi for alvor motiveres til handling, har vi brug for kunsten og kulturen til at skabe de fortællinger, der kan vække de dele af hjernen, som forholder sig passivt i mødet med kolde fakta, men som aktiveres, når vi får fortalt en god historie. Den type historie, der kombinerer dramatik og dybe erkendelser med et narrativt forløb, som vi kan se os selv i. Som karakterer, der gennemgår en forvandling, og som følgelig kommer ud på den anden side som stærkere, bedre og mere oplyste mennesker.
Kulturen spiller således en altafgørende rolle, hvis vi skal lykkes med det, der populært kaldes ”den grønne omstilling”. Det er til syvende og sidst os som mennesker og verdensborgere, der skal omstilles. Når først dette sker, skal vi nok få økonomien og teknologien til at gøre det hårde arbejde for os.
Kulturmødet sætter fokus på verdensmålene
Denne erkendelse af kulturens vigtighed er integreret i programmet for dette års udgave af Kulturmødet, hvor FN’s 17 Verdensmål er et af de syv temaer, som præsenteres under overskriften ’Culture Matters’. Endnu et tema tæller ’Den kreative by’, som sætter fokus på, hvordan kultur og kreativitet kan bruges til at fremme den bæredygtige udvikling rundt om i de danske byer.
Således sættes der fokus på, hvordan det er med kunsten og kulturen, at vi – som Kulturmødet selv formulerer det – ”bliver klogere på verden, bevarer nysgerrigheden, modet til at stille kritiske spørgsmål og får inspiration til at gentænke løsninger på fremtidens udfordringer”. Enhver dansk kunstner og kulturaktør, der ønsker at gøre en forskel på den bæredygtighedsmæssige front, bør således drage til Mors og deltage i Kulturmødet og høste masser af værdifuld inspiration.
En anden mulighed er ganske enkelt blot kaste sig ud i det kulturprojekt, der ligger og venter på at blive realiseret, så det kan sætte sit positive aftryk på verden.
Fordi kunsten og kulturen ikke uden videre lader sig måle og veje, tror mange, at dens gennemslagskraft er mindre, end den i virkeligheden er.
Men når først man som kunstner og kulturaktør indser, hvor stor en indflydelse, man kan have på udviklingen, bør denne nyvundne drivkraft bruges til at gøre den forskel, som alverdens videnskabsfolk og datafikserede bureaukrater endnu ikke er lykkedes med.
Oprindeligt publiceret i Avisen Danmark den 9. april 2019.