Kussesumpens bevis

Teatertruppen med det kontroversielle navn, Kussesumpen, manglede en sjat penge forud for genopsætningen af deres succesfulde forestilling af samme navn. Ved første opførelse i 2017 – som var en markant succes – modtog truppen blot 5.000 kroner efter adskillige fondsansøgninger. Samtidig er det generelt svært at få fat i fonds- og offentlige midler, når der er tale om en genopsætning.

Således var der ikke positive udsigter i forhold til at gå den samme traditionelle vej via de offentlige kanaler, som så mange kulturaktører benytter sig af, da truppen skulle skaffe de 10.000 kroner, de denne gang manglede.

I stedet tog de sagen i egen hånd og fandt ud af, hvordan de ad anden vej kunne skaffe pengene. De tog ansvar for deres situation og begyndte at tænke kreativt – og udviklede et koncept for spændende debatarrangement, der kunne tematisere en række af de samme problematikker, som selve forestillingen repræsenterer.

Således kunne man den 23. februar for 100 kroner opleve Kussesumpens Karen Dich være ordstyrer for en medrivende debat mellem debattør og forfatter Ekaterina Krarup Andersen, instruktør Zinnini Elkington og teaterchef Maria Vinterberg på Teatret ved Sorte Hest, hvor forestillingen også spillede frem til den 20. marts 2019.

Det virker måske som et ret simpelt greb, men det bagvedliggende mindset fører én ad nye veje end de traditionelle. Når man på denne måde skaber en ekstra oplevelse og tilfører sit værk en ny dimension, kommer det både én selv og publikum til gode.

Kussesumpen benyttede sig af crowdfundingplatformen Kickstarter, og det er særligt via sådanne platforme, at vi i fremtiden vil se flere og flere eksempler på unge kulturaktører, der vælger en anden vej – som ikke blot er markant hurtigere, men også markant mere naturlig for de yngre generationer at benytte.

Det, at platformene fungerer – at privatpersoner gerne støtter op om kulturen og i dette tilfælde en teaterforestilling – viser særligt to tendenser: For det første, at den enkelte borger og den enkelte kunstner begge ønsker at tage ansvar for kulturen. For det andet, at regeringens grønthøster, der også rammer kulturområdet, virkelig er begyndt at slå igennem og kunne mærkes.

Hvis vi i Danmark på den lange bane stadig skal have et rigt, inspirerende og mangfoldigt kulturliv, må vi som individer være med til at støtte op om de forestillinger og projekter, vi synes er interessante og vigtige.

Det ville selvfølgelig være optimalt, såfremt der var råd til, at et langt højere antal kunst- og kulturprojekter kunne finansieres via offentlige midler og fondene. Man må håbe på, at vi i de kommende år får en markant større forståelse kulturens værdi og betydning at se. Men samtidig er det vigtigt for kulturlivet, at vi også som privatpersoner tager sagen i egen hånd og viser, at vi individuelt ønsker at tage et ansvar for kulturen.

Er kvaliteten i top, vil interessen fra publikum og borgere være der. Det har Kussesumpen bevist.

Oprindeligt bragt i Fyens Stiftstidende 25. marts 2019.