Vi har taget debatten om socialt ansvar. Om kulturelt ansvar. Nu er det på høje tid, vi får sat gang i debatten om digitalt ansvar
Ser vi tilbage på 2014, blev der sat en masse markante udråbstegn inden for den digitale verden.
Det er nok engang sket i kraft af Edward Snowden.
Nordkorea gik til angreb på Sony, og der blev skabt en verdensomspændende hacker sag. En sikkerhedsbrist på CPR-kontoret førte til, at 900.000 danskeres personnumre blev lækket.
NETS og IBM kom på moralsk glatis i Se og Hør-sagen.
Bankerne kæmpede med at holde fast i de følsomme brugeroplysninger. Og Kina holdt sig ikke just tilbage i overvågning af vestlige stater og virksomheder.
Det er således blevet tydeligere end nogensinde før, at begreber som individets rettigheder, privatlivets fred og statslig overvågning må tages op til grundig genovervejelse.
Vi bør få debatteret, hvad vi gør i relation til den virkelighed, som ikke først venter et stykke ude i fremtiden, men som allerede er vores hverdag her og nu.
Hvad definerer privatlivets fred i 2015? Hvordan definerer man rettigheder for et individ i et digitalt netværkssamfund? Hvilke overvågningsmæssige rettigheder skal en stat have? Hvordan udviser vi - som borgere, virksomheder og offentlige instanser - bedst muligt digital ansvarlighed? I vores diskussion af spørgsmål som disse er det altafgørende, at vi ikke fortaber os i teknologifascinationen.
Vi skal ikke blot gøre det, der er teknologisk muligt - det, som ved første øjekast synes smart og belejligt. Vores fokus bør altid være på, hvad der er hensigtsmæssigt rent menneskeligt.
Når vi i disse tider giver køb på vores værdier og individuelle rettigheder, er det stort set altid, fordi vi har en grundlæggende fornemmelse af, at de givne teknologiske fremskridt vil gøre vores liv nemmere, sjovere og bedre.
Det er ikke svært at se udbyttet af de tjenester, som ikke mindst Google og Facebook tilbyder os - tilsyneladende kvit og frit. Men prisen er til enhver tid vores private data. De to teknologigiganter var intet værd, hvis vi ikke gav dem disse til gengæld. Og i praksis overlader vi - frivilligt - en meget stor viden om os selv til disse private, kapitalstyrede virksomheder.
I underholdningens og behændighedens navn.
Det helt grundlæggende spørgsmål er derfor: Hvordan bevarer vi et værdisæt baseret på de humanistiske principper i en stadig mere digitaliseret verden? Det er her, det for alvor bliver svært. Det bliver uden tvivl mere langhåret, når vi ikke kan holde os til mere håndgribelige størrelser som økonomi og sikkerhed. Når vi bliver nødt til at løfte os op på et mere abstrakt niveau og udfordre vores værdier og prioriteringer som individer og som samfund.
Men så meget desto større grund er der til at få taget debatten.
Så lad - for vores alle sammens skyld - 2015 blive året, hvor værdierne trumfer teknologifascinationen. Hvor vi får kigget indad og snakket om de ting, der lader os mærke, hvor vi egentlig står - og, ikke mindst, hvor vi er på vej hen.
Indlæg bragt i Fyens Stiftstidende , Sektion 4 (Kultur), den 30. januar 2015.