Sandhedens time er kommet for de sociale medier

50 millioner euro.

Så stor en bøde kan Facebook, Google og Twitter komme til at betale, hvis de ikke er dygtige nok til at fjerne ulovligt indhold fra deres respektive onlineplatforme. Det er fra og med juni måned blevet en del af lovgivningen i Tyskland, efter et lovforslag blev vedtaget af parlamentet.

I Storbritannien og Frankrig overvejer May og Macron at gå i Merkel-regeringens fodspor, og May har blandt andet udtalt følgende efter rækken af terrorangreb i Storbritannien:

”Vi kan ikke tillade, at denne [ekstremistiske] ideologi får den plads, den har brug for til at formere sig. Men det er ikke desto mindre præcis, hvad internettet og de store virksomheder, der udbyder internetbaserede tjenester, stiller til rådighed.”

Den britiske indenrigsminister Amber Rudd har udtalt, at det er ”fuldkommen uacceptabelt”, at efterretningstjenesten ikke kunne få adgang til de beskeder, som en terrorist havde sendt via WhatsApp, og at denne Facebook-ejede tjeneste sammen med blandt andet Apples iMessage giver terrorister et ”sikkert sted at kommunikere”.

Selv når vi lader tvivlen komme både de europæiske statsledere og teknologigiganterne til gode i så høj grad som muligt, står vi som globalt samfund stadig tilbage med to alvorlige problemer.

Selv hvis statslederne vitterligt kun ønsker at bekæmpe terror, er det stadig et problem, at såvel vedtagne som potentielle lovforslag også frarøver den lovlydige befolkning en række altafgørende frihedsrettigheder.

Selv hvis teknologigiganterne vitterligt kun ønsker at forene verdensbefolkningen gennem lettilgængelig digital (og potentielt krypteret) kommunikation, er det stadig et problem, at disse kommunikationskanaler uden tilstrækkeligt besvær kan udnyttes af terrorister.

Således står vi i den vestlige verden ved en altafgørende skillevej. Det er, kort sagt, blevet sandhedens time for de sociale medier. Og den aktuelle debat vil afgøre hvilken vej, vi kommer tage. Hvad vil vi vægte højest?

Vil vi – i endnu højere grad – give køb på vores frihedsrettigheder og efterhånden blot acceptere at blive overvåget af såvel de statslige efterretningstjenester som teknologigiganterne?

Eller vil vi kæmpe inderligt for vores frihedsrettigheder og insistere på, at terrorisme kan bekæmpes ad anden vej?

Peter Neumann, en britisk professor i politisk vold og radikalisering, anbefaler – om end indirekte – sidstnævnte. Han påpeger, at det er ”politisk belejligt, men intellektuelt dovent” at give de sociale medier skylden.

Det er det af to primære årsager: For det første, fordi det kun gælder for de færreste ekstremister, at radikaliseringen eksklusivt har fundet sted online. Og for det andet, fordi indsatsen for at lukke ekstremistiske brugerkonti (Twitter lukkede f.eks. 375.000 i andet halvår af 2016) blot flytter samtalerne væk fra de offentlige platforme til de krypterede.

”Det har ikke løst problemet, blot ændret det,” har Neumann udtalt. På Twitter, i øvrigt.

Herhjemme står det stadig ikke klart, hvilken vej politikerne ønsker at gå. Debatten mangler. Det virker forudsigeligt, at vi som land blot kommer til at følge den kurs, som Merkel, May og Macron har sat for os.

Men herfra skal lyde en bøn om, at vi træffer en gennemtænkt og selvstændig beslutning, der forhåbentlig kan inspirere øvrige lande til i stedet at følge efter os.

Oprindeligt bragt i Fyens Stiftstidende 31. juli 2017.

Digitalisering skal aldrig erstatte den fysiske kulturoplevelse

Virtual og augmented reality, robotter, on demand og live-streaming, 360 graders billeder og videoer og kunstig intelligens. Den digitale udvikling eksploderer overalt i øjeblikket. Men kunst- og kulturbranchen har haft store udfordringer med at tilpasse sig digitaliseringens tidsalder.

Hvad der kunne have været et kærkomment glædeligt møde kom dramatisk fra start. Ulovlig downloading truede film- og musikbrancherne på deres eksistens fordi de ikke var på forkant med den digitale udviklings muligheder.

De to branchers reaktion var at bekæmpe udviklingen, i stedet for at omfavne og præge den. Man pudsede advokater efter de tidligere kunder. Så er det svært at vinde dem tilbage.

Men oplevelsesbaseret kulturprodukter som museer, teatre og festivaler mærkede naturligvis ikke truslen så tydeligt fordi deres produkt er sværere at kopiere digitalt.

Der ligger både muligheder og trusler i digitaliseringen for kulturbranchen. Nye muligheder for at demokratisere kunsten, uddanne befolkningen og socialisere om kunsten ved at nå ud til flere og nye typer brugere og gøre dem til aktive medskabere af den.

Fx har kunstneren Cecilie Waagner Falkenstrøm udviklet sin egen kunstige intelligens, Frank, som brugeren kan føre dybe samtaler med. Truslen ligger i om digitaliseringen vil erstatte de fysiske produkter. Fx går Google Art Project ud på at gøre digitale billeder af kunstværker frit tilgængelige på nettet.

Men er det enten eller? Eller både og?

Ingen digitale kopier slår oplevelsen af fx at se et maleri med sine egne øjne. Penselstrøgene, deres skygger og farvevalgets spil med lyset kan endnu ikke indfanges lige så godt af digitale kameraer som øjet. Til gengæld kan de digitale malerier nå ud til og blive vedkommende for nye grupper af kulturforbrugere.

Det samme gælder for oplevelsesbaseret kunst som f.eks. teater, museer, festivaler og nycirkus. At streame live fra en forestilling kan ikke slå oplevelsen af at være der.

Til gengæld vil tvivlende mulige kunder ikke købe billet når de kan se det på mobiltelefonen eller fladskærmen. Men Northside og Roskilde Festival er stadig udsolgte selvom DR3 og Red Bull TV streamede derfra.

Det ser ud til, at kulturbranchen endelig er ved at finde en form for balance med det digitale. Nye yngre innovatører har udviklet teknologier der gør det mere convenient for brugerne at konsumere kulturindhold end risikoen og besværet med at skulle downloade og manuelt overføre det til sine devices.

Streaming-platforme med masser af indhold til lav pris stormer frem. Spotify for musik, Netflix og HBO for film og serier, Texture for magasiner, Mofibo for bøger og senest pay-per-article-platformen Blendle for aviser. De har igen givet millioner af brugere lysten til at betale for kulturindhold.

Som kulturproducent eller kurator handler det om altid at gøre oplevelsen af værket større. Derfor er det vigtigt at man ikke blot anvender digitale teknologier fordi det er populært.

Det er afgørende at have et konkret gennemtænkt formål med at bruge teknologien i sit kunstværk eller i oplevelsen af det. Det fysiske møde med kunsten og socialiseringen omkring den er stadig vigtig i en digitaliseret verden. Det er som kulturproducent og kurator essentielt at forstå, at det er ikke enten-eller men både-og.

Dem som formår at navigere i den balance bliver vindere i morgendagens konkurrence. For samfundets sammenhængskraft er afhængig af en mangfoldig og velfungerende kunst- og kulturbranche som sikrer os alle en bæredygtig samfundsudvikling.

Oprindeligt bragt i avisen Danmark den 12. juli 2017.

DenOffentlige: Danmarks samskabte medie

"DenOffentlige er fremtidens medie for videndeling og konstruktiv kommunikation."

Sådan opsummerer netmediet DenOffentlige sig selv, og her sættes blandt andet fremtidens offentlige ledelse, velfærdsdebatten og socialdebatten på dagsordenen. Det sker gennem DenOffentliges unikke koncept, der gør det muligt for virksomheder og organisationer at udgive deres eget indhold på netmediet – med fuld gennemsigtighed, naturligvis.

Selv har jeg været med til at lancere en kultursektion på DenOffentlige. Præcis ligesom stifter og chefredaktør Nick Allentoft med DenOffentlige udfordrer de publicistiske traditioner i den konstruktive debats navn, er mit ønske med kultursektionen at udfordre måden hvorpå, vi taler om og betragter kulturens rolle i samfundet.

Læs om DenOffentliges mange udgivere og temaer – og mit indledende indlæg til kultursektionen.

Derfor skal biografture ses som luksusoplevelser

Berlingske har den 4. juli bragt en artikel om en stigende tendens: Danskerne vil gerne betale ekstra for kulturoplevelser, hvis de er af luksuriøs kvalitet.

Udgangspunktet er åbningen af Nordisk Films luksusbiograf i Lyngby, og jeg udtaler blandt andet følgende til Berlingske:

"Dels fordi der er flere penge blandt folk, men også fordi vores tid er begrænset, så vi vil sikre os, at der er fuld valuta for pengene, når vi går ud. VIP-pakker og tilsvarende tilbud har man jo udbudt i nogle år, og sådan noget som Heartland-festivalen er også et eksempel på, at der er et publikum, der gerne vil betale for komfort til en festival med økologiske madvarer, østersbarer og gode toiletter."

Læs hele artiklen her.

Heartland: Morgendagens festival

I forrige weekend blev området omkring Egeskov Slot atter omdannet til et overflødighedshorn af kulturelle oplevelser. Takket være Heartland Festival havde navne som Eddie Vedder, Michael Stipe, Werner Herzog, Bryan Ferry, Douglas Coupland og Cat Power lagt vejen forbi 5772 Kværndrup.

Frem for blot at være en musikfestival som så mange andre har man på Heartland udvidet programmet til også at rumme mad, kunst og samtaler. Som festivalen selv beskriver det, beskæftiger den sig gennem de forskellige kategorier af oplevelser med "tilværelsen og samfundet i vores del af verden", ligesom den, finurligt udtrykt, "dobbeltklikker" på – eller åbner op for – de kulturelle og sociale tendenser, vi til daglig lever midt i.

Det var blot sidste år, at Heartland Festival fandt sted for første gang, men allerede denne anden udgave af festivalen var blevet udvidet til at vare tre dage i stedet for to, det daglige publikumstal var fordoblet fra 6000 til 12.000, og allerede inden portene blev slået op kl. 17 i fredags, kunne der meldes om udsolgt af partoutbilletter.

Det er med andre ord lykkedes at skabe en højkvalitetsbegivenhed – endda langt uden for hovedstaden – som på konkret vis demonstrerer, hvordan morgendagens festival skal se ud. Og man er kommet langt fra det grundlæggende ønske om at ville underholde publikum, hvilket jo er funspise god mad, kigge på kunst, lytte til musik eller engagere sig i spændende samtaler. Men de kulturforbrugere, der opsøger Heartland, vil andet og mere end blot underholdes.

På Heartland handler det netop om at berige, inspirere, oplyse og inddrage sit publikum. Om at aktivere hele sanseapparatet. Og om at bidrage med meningsfulde oplevelser.

Dermed appellerer Heartland perfekt til den moderne og tiltagende kræsne kulturforbruger, der ikke just har problemer med at finde kulturtilbud at kaste sig over – men som går målrettet efter det, der understøtter såvel det individuelle identitetsarbejde som jagten på meningen med livet.

Heartland er naturligvis ikke den første festival, der kombinerer musik med andre typer af kulturoplevelser.

Men det er den første til at gøre det på så helstøbt vis. Og nu, hvor succesen via denne anden udgave af Heartland er blevet cementeret, vil vi se flere og flere af denne type festivaler rundt om i Danmark.

Det er imidlertid ikke kun konceptet for Heartland, der har gjort festivalen til en succes. Denne er i høj grad opstået takket være de visionære arrangører fra Live Nation, som udviklede festivalen i samarbejde med grev Michael Ahlefeldt fra Egeskov Slot – såvel som Faaborg-Midtfyn Kommune, der genkendte den gennemført gode idé og valgte at støtte aktivt op om den.

Netop disse to aspekter – den klare vision og den lokale opbakning – skal alskens etablerede og spirende festivalarrangører rundt om i landet huske på, hvis de får lyst til at lade sig inspirere af Heartlands succes. Først, når man har et tilsvarende højt ambitionsniveau og en lige så gennemført idé, som nyder stærk opbakning i det givne lokalområde, kan man begynde at drømme om en succes, der matcher den, Heartland har opdyrket i Kværndrup.

Oprindeligt bragt i Fyens Stiftstidende, 12. juni 2017.