Hellebro: Unge hjemløse er vores alles ansvar

I går besøgte jeg værestedet Hellebro. Det er et værested for unge mellem 18-29 år, der har brug for et sted, hvor de kan vaske tøj, få et måltid mad, spille et spil UNO eller bare snakke med en af de frivillige på stedet. Det er stedet, hvor de unge kan få omsorg, tryghed og et helle fra livet på gaden. Der er ikke plads til stoffer og ballade, men plads til at være sig selv.

Sådan beskrev stifteren af Hellebro, Eva Riedel, værestedet for mig. Hellebro er et privatdrevet værested, som drives af ildsjæle som Eva Riedel og 30 andre frivillige. Siden det åbnede i maj 2015, har det haft åbent hver dag mellem 15-22 med i alt 100-120 brugere.

Stigende hjemløshed er alles problem

Eva Riedel og jeg snakkede om, hvordan dette fremragende initiativ kan sikre sin fremtidige overlevelse. Som det ser ud nu, står Hellebro til at skulle lukke til marts, hvis ikke de får hjælp fra kommunen eller private investorer.

Hellebro er en nødvendighed – og dets mange brugere bekræfter dette. Der findes ikke et lignende sted, hvor unge hjemløse,  der ikke kan klare det hårde misbrugsmiljø blandt ældre hjemløse, kan få et frirum til at slappe af, være sig selv og ikke mindst få den nødvendige omsorg og opbakning til at komme ud af hjemløsheden og blive en aktiv del af samfundet.

Som det ser ud i dag er der en årlig fordobling i antallet af hjemløse unge i Danmark. I 2015 var der ca. 1.500 unge hjemløse bare i Københavnsområdet. Der er flere årsager til, at der ses en stigning i antallet af hjemløse, og Eva Riedel påpegede tre ting, der især er afgørende for den stigende hjemløshed:

  • Boliger i Storkøbenhavn er historisk dyre
  • Kontanthjælpsreformen slår igennem nu
  • 8% af unge mellem 18-25 år er hverken i skole, job eller på offentlig forsørgelse

Disse tre ting udgør tilsammen et markant problem, for det er de unge, arbejdsdygtige mennesker, der skal sikre fremtidens velfærdssamfund.

Hvis vi som samfund blot lader så mange unge gå til spilde i en situation, hvor de hverken har en uddannelse eller en arbejdsmarkedstilknytning, vil det koste mellem 12 og 15 mia. kroner om året, viser en undersøgelse fra Rockwool Fonden fra 2016.

Mennesket skal i fokus

Problemet med unge hjemløse handler naturligvis ikke kun om, at de er en økonomisk byrde for samfundet. Det handler lige så meget om, hvorvidt vi som samfund kan acceptere, at mellem 5.000-6.000 af fremtidens borgere hvert år ryger gennem sikkerhedsnettet.

Et velfærdssamfund som det danske er kendetegnet ved, at det ikke er stærkere end det svageste led. Derfor er det vores alles ansvar at hjælpe de usynlige unge, som Eva Riedel kalder dem.

Vi skal vende blikket væk fra kassetænkningen og i stedet fokusere på menneskerne. Det handler i bund og grund om at skabe en meningsfuld og værdig tilværelse for de unge hjemløse, både fordi det er den moralsk eneste rigtige ting at gøre, og fordi det også vil gavne samfundet som helhed.

Jeg kan ikke blive andet end begejstret for Eva Riedels projekt, og jeg håber, at flere vil gøre ligesom Eva og de frivillige på Hellebro – og betragte ethvert ungt menneskeliv som en stor værdi i sig selv.   

Besøg Hellebros website.

Artbeat Prisen flytter til Kulturhovedstaden

De første fire år er Artbeat Prisen, Danmarks kulturformidlingspris, blevet uddelt på forskellige københavnske teatre – Teater Grob, Husets Teater og Teatret ved Sorte Hest – men til næste år rykker prisuddelingen til Aarhus. Anledning er titlen som Europæisk Kulturhovedstad, som Aarhus erhverver sig ved årsskiftet.

Nærmere betegnet vil Artbeat Prisen 2017 blive afholdt på Eutopia Stage, det aarhusianske teater som tidligere var kendt som Gellerupscenen – og som lukkede for fire år siden. Men i april i år genopstod det under sit nye navn efter en større foyerrestaurering ført an af multikunstneren Hans Krull.

Have Kommunikation står bag Artbeat Prisen, som satte prisen i verden for at sætte fokus på nye former for formidling af kunst og kultur – ved at fremhæve de personer og projekter, som forstår at kombinere det kunstnerisk nyskabende med det formidlingsmæssigt fremsynede.

Artbeat Prisen 2017 afholdes den 30. marts kl. 15:30. Prisen uddeles i samarbejde med Spar Nord Fonden. Læs mere på www.artbeatprisen.dk.

Kunsten og kulturen skal tilbage på skoleskemaet

Foto:  Flavio Takemoto

Foto: Flavio Takemoto

Vi lever i et samfund præget af historieløshed og manglende forståelse for, at store kunstnere og tænkere har skabt den verden, vi lever i dag. Derfor er vi nødt til at få kulturen tilbage på skoleskemaet og lære fra barns ben, hvordan kunsten og kulturen i alle tider har bragt mennesker sammen og forandret og udviklet samfundet i nye retninger.

Et godt sted at starte med at sætte fokus på fremtidens kultur er blandt fremtidens kulturborgere; børnene.

Det er børnene og de unge, der igennem et stærkt kunstnerisk og kulturelt fundamentet sikrer, at vi på sigt har et demokratisk, generøst og tolerant samfund med plads til de anderledes og skæve og dem, der tænker og handler uforudsigeligt. Det er med mennesket i centrum, at de etiske og humanistiske værdier sikres, og som bliver nødvendige i morgendagens digitaliserede og fragmenterede samfund.

Kunst og kultur i børnehøjde

Derfor sagde jeg glædeligt ja til at være moderator og facilitator for konferencen Gentænk børnekultur i norden i Silkeborg i fredags, der blev arrangeret af BUM - Netværk for Børne og Ungekultur i Midtjylland.

Målet med konferencen var:

  • Vidensdeling og erfaringsudveksling
  • Tæt samarbejde og dialog
  • Styrke partnerskaber og få defineret kunstneriske kvalitet og tværfaglighed, hvor et konkret mål for konferencen er at opstarte et nyt nordisk tværgående børnekulturnetværk.

Det var en spændende og nødvendig konference, fordi den netop tager fat på kunsten og kulturens betydning – i børnehøjde. Gennem kulturen kan børn og unge udvikle deres identitet, forstå verden omkring sig og få et perspektiv, der rækker længere tilbage end blot 50-100 år – rækker længere end deres forældre og bedsteforældres generation. 

For som jeg tidligere har påpeget, så er kulturen afgørende for forståelse og sammenhængskraften i samfundet og derfor er det enormt vigtigt at fokusere på , at fødekæden for fremtidens kulturborgere er børnene og de unge. Det er dem, der skal sikre et fremtidigt stærkt og aktivt kulturliv i Danmark, for ellers vil historieløsheden blive ved med at herske. 

 

Ugens anbefaling: Har du lyst til en fremtid fyldt med zombier og fremmedhad?

livingdeadsorthvid

Sorte spøgelsessjæle rejser mod Europa som en ødelæggende og frådende masse. De ser sig ikke tilbage og er helt udhungrede, som levende døde. Når de ankommer, bliver de anbragt i store flygtningelejre, hvorfra de kan udklække deres psykisk hærgede børn, som ikke har anden fremtid end tyveri, kriminalitet og vold. Vores eneste chance er at håbe på, at Middelhavet sluger dem. Kan vi overskue andre muligheder?

Sådan beskrives forestillingen LIVING DEAD, som jeg i fredags var inde at se på Sort/Hvid. Forestillingen er skrevet og instrueret af instruktør Christian Lollike og er tydeligt inspireret af David Lynch’ surrealistiske, mareridtsagtige og drømmelignende fortællinger.

LIVING DEAD er en gyserforestilling om tre mennesker, der forsøger at holde hovedet koldt, mens flygtninge nærmer sig landets ydre grænser. Den er et muligt fremtidsscenarie for et Europa i opløsning – både institutionelt, menneskeligt og kulturelt.

LIVING DEAD var en fantastisk, rørende og meget aktuel forestilling om en af moderne tids største menneskelige og politiske udfordringer: Flygtninge. Den sætter spørgsmålstegn ved et af demokratiets og velfærdsstatens helt store spørgsmål:

Har frygten og angsten for det fremmede og ukendte overmandet og dræbt humanismen?

Et spørgsmål som dette er nødvendigt at vi som publikum og mennesker tager stilling til for ikke at miste de kerneværdier, der holder sammen på demokratiet. Forestillingen er således samfundsrelevant og vedkommende for hver eneste af os, og jeg vil varmt anbefale at gå ind og se LIVING DEAD på Sort/Hvid.

LIVING DEAD er en samproduktion mellem Aarhus Teater og Sort/Hvid og spilles fra d. 3.-22. november 2016 i København Pakhus 11.

Olafur Eliasson om Trump og nødvendigheden af at gentænke den kulturelle sektor indefra

Olafur Eliasson har opsummeret sine tanker om Trumps sejr. Han påpeger, hvor vigtigt det er, at vi gentænker den kulturelle sektor indefra – så vi kan udvikle dens potentiale til at frembringe samfundsmæssige ændringer.

Jeg er helt enig med ham, og jeg har fornøjelsen af, at viderebringe hans tanker her:

"As an artist, I realise that those of us in the cultural sector have failed to adequately address the feelings of frustration that people of many nationalities – including, as yesterday made clear, many Americans – harbour with their societal structures.

There is deep anger and scepticism. Trump saw the extent of this anger and, much to my surprise, by reflecting it he must have appeared to offer some kind of hope – albeit in deeply polarising, populist terms that are clearly racist and misogynistic.

This result leaves me with food for self-critical thinking that I will need a long time to digest, but it is clear that we have to reinvent the cultural sector from within, further developing its potential to become an agent for societal change. 

We must not remain inactive. We have no choice but to use this moment as an opportunity to give rise to new movements built on respect and empathy, and to really listen to those who feel unheard.

We can only do this if we embody and enact the values that are essential to nurture our societies: generosity, inclusion, the empowerment of everyone. If we, collectively, do this, we can work towards a future that is sustainable and trust-driven for all."

– Olafur Eliasson, 9. november 2016