I dag fylder Odenses berømte bysbarn H.C. Andersen 213 år.
Som altid er sådan en årsdag en god anledning til at reflektere over den vidtfavnende betydning for vores kultur, som Andersen har haft og til stadighed har – herhjemme og over hele verden.
En sådan refleksion leder mig hen til særligt tre ting.
For det første må vi erkende, at det aldrig er lykkedes nogen i de sidste to århundreder at manifestere sig ved siden af – endsige over – H.C. Andersen, når det kommer til at formidle de store narrativer om det at være menneske. Især ikke på en måde, der så elegant appellerer til både børn og voksne over hele verden.
Andersen kan som verdens mest oversatte forfatter læses på over hundrede sprog. Herunder naturligvis engelsk, tysk, fransk og spansk, men også arabisk, kinesisk og endda esperanto. Det er fantastisk at hæfte sig ved, at det lige præcis er Andersen, som hele verden tyer til, når den gerne vil gøre sig klogere på de helt store tematikker i livet.
Kærlighed og had. Magt og misundelse. Hovmod og armod. Ondskab og godhed. Fantasifuldhed og snilde. Andersen har skildret dem alle, og måske er det netop denne intimiderende spændvidde, der gør, at ingen har bevæget sig op på siden af ham.
For det andet står det i en kaotisk tid som denne klart og tydeligt frem, hvorfor Andersens stedsegrønne fortællinger er så evigtgyldigt relevante.
Den fattigdom og ulighed, som skildres i Den lille pige med svovlstikkerne er virkelighed for millioner af børn, og der er ikke just mangel på selvudnævnte kejsere. Har man først stiftet bekendtskab med Kejserens nye klæder, er det svært ikke instinktivt at tænke om folkeforføriske statsledere som Donald Trump, Vladimir Putin og Kim Jong-un, at de ikke har noget tøj på.
Hvis man ønsker en poetisk perspektivering over tingenes tilstand i de Forenede Stater, kan man kaste sig over Skyggen: De gode og lærde kræfter i det amerikanske samfund er blevet tvunget til at underkaste sig de kræfter, der tidligere udgjorde USA's skyggeside, men som nu dominerer Guds eget land. Med Trump er skyggen vendt tilbage for fuld kraft. Med en hovmodig insisteren på at blive behandlet med respekt.
Grundet påsken fejres H.C. Andersen den 3. april på Odense Teater.
Her vil Christian Have sammen med Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel og kulturminister Mette Bock overrække H.C. Andersen Prisen til musikeren Sebastian (billedet), den schweiziske professor og dr. phil Klaus Müller-Wille og den vietnamesiske Andersen-formidler Tran Thi Minh Tam.
For det tredje er der ingen bedre hyldest til kreativiteten og fantasien end H.C. Andersen. I denne digitale tidsalder har vi hårdt brug for en påmindelse om værdien af at udfolde vores forestillingsevne og skabe noget, der kan glæde andre, inspirere dem og måske endda gøre verden til et lidt bedre, smukkere eller sjovere sted at være.
Næste gang vi er på nippet til at lægge lidt for mange kræfter i en Facebook-opdatering, et Instagram-billede eller en tredje form for selvfremstilling, der kan høste masser af ’likes’, bør vi stoppe op og spørge os selv: Kunne energien ikke bruges på en bedre måde?
H.C. Andersen var selv teknologibegejstret, men der kan næppe herske tvivl om, at han næppe ville være begejstret ved tanken om de algoritmer, der i højere og højere grad ikke blot styrer, hvad vi ser, hører og læser, men også selve udformningen af indholdet.
Så vi har mere end nogensinde brug for Andersen. Vi har brug for at lade os inspirere af ham og huske på, at det er vores egen unikke skaberkraft, der står bag alt, der virkelig er eventyrligt i denne verden. Så lad os skænke ham en varm og taknemmelig tanke – ikke blot på hans fødselsdag, men hele året igennem.
Oprindeligt bragt i Fyens Stiftstidende den 2. april 2018.