”Skal man have store kulturoplevelser i Danmark, er man nødt til at tage til hovedstaden. Måske har Aarhus, Odense og Aalborg også lidt godt at byde på af og til. Men man er i hvert fald nødt til at holde sig til de store byer. Resten af Danmark? Ja, det er jo bare kedsommelig udkant, hvor det vildeste man kan opleve er et keramikkursus eller en tår gravøl i sognegården.”
Sådan er der mange, der mener, at det forholder sig med kulturen i Danmark. Ikke mindst blandt os, der bor øst for Valby Bakke. Men det er en fuldkommen fejlagtig læsning af kulturlivets tilstand, som kun er blevet endnu mere fejlagtig i løbet af de seneste år, hvor kulturen i særlig grad er blomstret op over hele landet.
Skal vi forstå det danske kulturliv i geografiske termer, kræver det, at vi kigger nærmere på byer som Kværndrup, Tisvildeleje, Allinge, Thisted og Nykøbing Mors. Byer, som på hver deres måde beviser, at der er masser af kultur med kant i udkanten.
Det er i disse byer, at vi finder festivaler og kulturbegivenheder som Heartland Festival, Musik i Lejet, Folkemødet, Wonderfestiwall, Alive Festival og Kulturmødet. Kulturbegivenheder, der ikke blot står måls med de begivenheder, som større byer kan byde på, men som også ofte overgår dem. Fordi de netop formår at udnytte de særlige potentialer, som de forskellige geografiske områder har. Det være sig i forhold til den skønne natur, de historiske forudsætninger eller eksempelvis de progressive kræfter, der ofte er at finde blandt alt fra foreningerne til politikerne i det lokale byråd.
I alle tilfældene er det endvidere en styrke, når en kulturbegivenhed ikke har utallige konkurrenter i forhold til publikums opmærksomhed. Det i sig selv skaber en kærkommen ro og et fokus, som københavnske festivalbastioner som Distortion, Copenhell og Copenhagen Jazz Festival ikke kan tilbyde i samme grad.
Tilsammen udgør de mange festivaler og folkelige kulturbegivenheder – dem i de store byer, såvel som dem i de små – en altafgørende ingrediens i vores samfunds sammenhængskraft.
Gennem storslåede koncerter, stimulerende debatter, kulinariske oplevelser og stærkt socialt samvær fører kulturen os sammen og styrker de fællesskaber, som vi allerede har med hinanden – men som vi har det med at glemme, når der går for megen fortravlet hverdag i den. Det er netop vores evne til at være sammen med folk fra nær og fjern om en bred vifte af vidt forskellige oplevelser, der er den egentlige danskhed.
Der er masser af fokus på, at man skal kunne tale og skrive det danske sprog for at være ordentligt dansk. Men hvor væsentlig en kulturmarkør sproget end er, så bør danskhed først og fremmest handle om det værdisæt, der ligger til grund for, hvordan man tilgår sine medmennesker – og livet som helhed. Og intet udfolder vores kulturelle værdisæt og forener os lige så stærkt som kulturelle oplevelser. Som når vi genkender begejstringen hos personer, der måske ikke lige ligner os selv, for den samme oplevelse, vi selv er midt i at have. Derfor er det så afgørende, at vi bliver ved med at udvikle og stimulere kulturlivet – over hele landet.
Når vi forstår hinanden i det nære rum, som kulturen skaber imellem os, bliver vi netop også markant bedre til at forstå det, der til hverdag måske ligger os fjernt. Og det er i videste forstand det, som demokrati handler om – den gensidige forståelse og samfundsmæssige sammenhængskraft, der hjælper os på vej til at styrke almenvellet, frem for at lade os polarisere og kun fokusere på os selv.
Oprindeligt bragt i Danmark den 7. maj 2017.