Fem indsatsområder for den kommende kulturminister: Kulturen skal være fri, grøn og garant for demokrati

Folketingsvalget er veloverstået, og inden længe får Danmark en ny kulturminister.

Sammenligner man de forskellige ministeriers budgetter, fremstår Kulturministeriet som et lille ét af slagsen. Men valget af kulturminister er ikke desto mindre omgærdet af stor spænding, for vedkommende indtager nemlig ikke blot en bureaukratisk post.

I højere grad end noget andet regeringsmedlem er det netop kulturministeren, der eksplicit beskæftiger sig med centrale demokratiske spørgsmål angående forvaltningen af ytringsfriheden, mediernes rolle og de danske værdier som helhed.

Samtidig er tiden moden til en kulturminister, der får sat en ny form for kulturel dagsorden i vores land. En dagsorden, der italesætter de helt store linjer i vores demokrati og konstruktivt adresserer de udfordringer og muligheder, som særligt globaliseringen og digitaliseringen rummer. Udviklingen på netop disse to fronter går rasende stærkt, og derfor er udfordringerne for den kommende kulturminister måske større end nogensinde.

Der er med andre ord nok at tage fat på, og her skildres fem af de absolut vigtigste områder, som den kommende minister bør kaste sig over.

For det første skal der investeres massivt i vilkårene for dansk kunst og kultur.

Fire ud af ti danskere ser Netflix mindst én gang ugentligt, og tallet er selvfølgelig stigende. Den amerikanske streamingtjeneste forventes at bruge omkring 100 milliarder kroner på originale serier og film i løbet af 2019. Til sammenligning er Kulturministeriets samlede budget på godt 8 milliarder kroner – eller under en tiendedel.

Netflix er samtidig blot én blandt adskillige udenlandske mastodonter, der serverer kultur for danskerne. Ikke mindst HBO, Disney og Universal bør i denne sammenhæng også nævnes – og det er langt fra kun fladskærmene, de fylder ud. Det gælder i høj grad også de skrå brædder og musikanlæggene, og konkurrencen fra de udenlandske kulturproducenter kan således kun undervurderes.

For det andet bør den kommende kulturminister kæmpe for at sikre public service-mediernes fremtid.

Vi har for længst fået bevist, at der intet modsætningsforhold er mellem danskernes tillid til nyhedsmedierne og andelen af offentlig finansiering, som disse modtager. Tværtimod nyder DR og TV 2’s nyhedsudsendelser konsekvent den største tillid blandt danskerne. 

Det er blot ét blandt adskillige tegn på, at public service-midlerne bør øges og omfordeles, så en bred vifte af medier – fra moderskibet i Ørestaden til lokalaviserne – får de bedst mulige forudsætninger for at deltage i kampen imod ’fake news’ og alternative facts’, så den troværdige og demokratifremmende journalistik vil sejre.

Gøres der intet, er der alvorlig risiko for, at medierne taber kampen til som internationale holdingselskaber og techgiganter, der i stedet for blot at rende med annonceindtægterne bør være med til at finansiere fremtidens public service.

For det tredje bør ministeren – med udgangspunkt i vores fælles tillid til, at et engagement i kulturlivet gør os til mere dannede og demokratiske borgere – gøre, hvad vedkommende kan for at engagere alle dem, man ikke kan tage for givet som kulturforbrugere.

Det gælder naturligvis børn og unge, der fortjener en endnu mere alsidig vifte af kvalitetstilbud, og overfor hvem, der særligt bør sættes fokus på digital dannelse.

Men det gælder i lige så høj grad de mange voksne borgere, som måske på grund af sociale eller sproglige barrierer stort set aldrig engagerer sig i kulturlivet.

Sagen er selvfølgelig mere kompliceret end som så – men som tommelfingerregel kan vi som land fint operere med, at jo flere storforbrugere af kultur vi har, jo bedre trives samfundet.

For det fjerde bør ministeren tage ejerskab af den afgående regerings nyligt lancerede Vækstplan for de kreative erhverv og dens 28 konkrete initiativer.

Jo stærkere et kunst- og kulturliv vi har, jo større er potentialet i den kreative sektor – og jo lettere det er for kunstnerne og kulturaktørerne at se sig selv som en del af denne sektor, jo lettere bliver det at indfri dette potentiale.

For det femte bør kulturen spille en aktiv rolle i den grønne omstilling.

Uden kulturlivets evne til at fortælle historier og perspektivere vores fælles kamp for kloden kan den grønne omstilling nemt blive reduceret til tørre tal og bureaukratiske omlægninger, som den brede befolkning vil få svært ved at engagere sig i.

Som disse fem indsatsområder tilsammen tydeliggør, handler arbejdet som kulturminister om ualmindelig meget mere end blot at levere underholdning til danskerne – sådan som posten ellers fra tid til anden bliver karikeret.

Det er et arbejde, der frem for alt handler om at sikre et velfungerende folkestyre – her og nu, men i allerhøjeste grad også for de kommende generationer.

Det er derfor, at posten som kulturminister er en af de absolut vigtigste, der i den kommende tid vil blive indtaget.

Oprindeligt publiceret i Avisen Danmark den 18. juni 2019. Illustration: Gert Ejton.