Den demokratiske debat er blevet et tilløbsstykke

Demokratiet er under pres. En cocktail bestående af falske nyheder, de nye mediers konflikthunger og en stigende skepsis over for den politiske elite og samfundsmæssige status quo har sat verden i forunderlige svingninger.

Storbritannien ønsker at forlade det europæiske fællesskab, en fascistoid tv-stjerne og byggematador er blevet amerikansk præsident, og tilliden til de etablerede medier som samfundets vagthund er i frit fald.

Der er, kort sagt, grund til bekymring.

Men der er også grund til at lade et fornyet håb spire. For midt i dette antidemokratiske virvar er der nemlig vokset en særdeles demokratisk forkærlighed for dialog frem.

Den kommer til udtryk på flere forskellige måder. Men vi ser den allertydeligst ved de store folkelige forsamlinger, hvor folket ikke blot vil underholdes som passive publikummer. I stedet vil de forundres og beriges. De vil udveksle tanker og idéer, stille spørgsmål og søge svar. De vil, med andre ord, have deres eksistentielle higen efter mening stimuleret.

På dansk grund manifesterede denne tendens sig med al tydelighed i 2011, da Folkemødet på Bornholm blev afholdt for første gang. Siden 2013 har Kulturmødet på Mors været en årligt tilbagevendende begivenhed, og samme år blev Ungdommens Folkemøde lanceret – først afholdt på Christiansø, efterfølgende på Frederiksberg.

Trods forskelligt fokus er den entydige fællesnævner mellem disse tre møder, at de forener folk i dialog. Ingen tager til dem med en følelse af allerede at have svar på alt. Folk tager til dem en klar forhåbning om at blive klogere, udfordret og inspireret til at forny sit perspektiv. Til at tænke nyt.

Samtidig er det møder, hvor borgerne kan møde magthaverne i øjenhøjde. Hvor hierarkiet – i hvert fald til en vis grad – udlignes for en stund, og hvor malermesterens ord tæller lige så meget som ministerens.

Det er imidlertid ikke kun ved dedikerede møder som disse, at vi ser denne tendens manifestere sig. Også rundt omkring i det mere klassiske festival-Danmark kan vi se, hvordan debatter, Q&A’s og foredrag bliver mere og mere prominente programpunkter.

På denne front tager Heartland Festival aktuelt førertrøjen med sit dedikerede ’Talks’-program, som har løftet det intellektuelle niveau adskillige trin opad i forhold til, hvad man normalt kan forvente på – i øvrigt glimrende – musikorienterede festivaler.

Lad os gøre holdt og glæde os over den demokratiske triumf det er, at noget så gammeldags som at diskutere verdens tilstand, på konstruktiv vis endda, er gået hen og blevet eftertragtede kulturbegivenheder. Ja, tilløbsstykker ligefrem.

Folkemødet har haft op til 60.000 deltagere, og i løbet af sine første fire år er Kulturmødets deltagerantal vokset fra 7.000 til 20.000 sidste år. Et antal, som Ungdommens Folkemøde matcher.

Den primære risiko, der er forbundet med denne tendens, er, at politikerne og den øvrige elite får transformeret de demokratiske platforme til kommercialiserede og iscenesatte forestillinger for sig selv og medierne, hvor borgerne blot reduceres til staffage. 

Særligt Folkemødet har modtaget megen kritik på denne front, fra såvel politikere som forskere, der har sået tvivl om det demokratiske potentiale i begivenheden.

Uden imidlertid at afvise denne kritik, må man dog hæfte sig ved at kritikken i sig selv er et eksempel på demokratisk dialog. Og så længe kritikken tages til efterretning, er der grund til at tro på, at det demokratiske potentiale – i såvel Folkemødet som de øvrige begivenheder – både vil bestå og udvikle sig. Til gavn for os alle.

Oprindeligt bragt i avisen Danmark den 7. august 2017.