Åbent brev til folketingskandidaterne: Engagér de unge for jeres egen skyld – og for demokratiets

Kære folketingskandidater.

Som I ved, er der nu ganske få måneder til det næste folketingsvalg, og I har alle sammen travlt med at overbevise os vælgere om, hvorfor det lige præcis er jer, vi skal stemme på.

Selvfølgelig er det vigtigt, at I får slået fast, hvad I mener om skattepolitik, indvandringsproblematikker og sundhedsreform. Spørgsmålet er dog, om de fleste danskere på nuværende tidspunkt ikke allerede har en ganske udmærket fornemmelse af, hvad I hver især har af holdninger til disse emner – hvormed I nok ikke kommer til at rykke så mange stemmer, som I kunne håbe på.

Dér, hvor der imidlertid er mange potentielle stemmer for jer at hente, er blandt de unge. De er markant mindre interesserede i politik end resten af befolkningen, hvilket blandt andet kom til udtryk sidste gang, der var folketingsvalg: Bortset fra borgere over 90 år var de 19-21-årige den aldersgruppe, hvor valgdeltagelsen var lavest, og deltagelsen var kun en smule højere blandt de 22-29-årige.

Det er ikke svært at forstå, hvorfor Danmarks unge ikke er ligeså ivrige som deres forældre og bedsteforældre, når det drejer sig om at aflægge stemmeurnerne et besøg. Den bedre verden, som I politikere har det med at skildre for vælgerne, tager nemlig i langt højere grad udgangspunkt i de ældre generationer og deres ønsker. Men hvis I snarere skildrede en verden, der kunne inspirere håb, drømme og visioner blandt de yngre generationer, ville I uden tvivl også kunne erobre en markant større andel af deres stemmer.

Et godt udgangspunkt at tage ville være FN’s 17 Verdensmål. De yngre generationer forstår generelt bedre end de ældre, at de globale dagsordener i sidste ende altid vil trumfe de nationale, og hvis I savner inspiration til, hvordan I kunne skildre en bedre verden, har FN med Verdensmålene allerede gjort en betydelig del af arbejdet.

Et andet oplagt sted for jer at starte er uddannelsesområdet. Frem for den evige snak om besparelser, så tegn en ambitiøs og vidtrækkende vision for, hvordan et styrket uddannelsessystem på én og samme gang kan øge såvel den videnskabelige som den menneskelige begavelse. Hvordan vi ikke blot kan blive rigere gennem effektivisering, men også hvordan vi kan blive mere kreative og kampdygtige i den globale konkurrence gennem et helt nyt ideal for, hvad Danmarks unge skal have ud af at tage en videregående uddannelse.

Endelig kunne I også kaste jer over kulturen. Den letteste måde at spille med åbne kort på som politiker er netop ved at afsløre sit kultursyn. Trods ganske forskellige tilgange til, hvordan vi skal nå disse mål, er I alle sammen enige om, at danskerne skal være sunde, kloge og trygge borgere. Men når I diskuterer kulturen, afslører jeres dybereliggende menneskesyn sig med markant større tydelighed. 

Det er i kulturdebatten, at vi fornemmer om I er ytringsfrihedsforkæmpere eller fortalere for censur. Om I synes kulturen skal bruges til at øge vores nationale stolthed eller åbne os op over for resten af verden. Om kultur er noget, man kan hygge sig med i sin fritid, eller om det snarere udgør selve fundamentet for vores demokrati.

I fanger næppe mange unge vælgere gennem endnu en debat om, hvordan sundhedsreformen kan raffineres yderligere. Men tag fat i hvilken som helst af førnævnte kulturpolitiske problematikker, og I vil potentielt kunne vække mangt en ung dansker fra sin apolitiske dvale.

I disse opbrudstider – med Brexit og Trump som de til stadighed altoverskyggende eksempler – er der om noget brug for, at vi som samfund forstærker vores forkærlighed for den demokratiske proces. Her bærer I, i kraft af jeres forbilledlige ønske om at repræsentere alle os andre, et særligt ansvar.

Så selv om motivationen for at appellere til unge vælgere i første omgang naturligvis vil være, at det kommer jer selv til gode hver især, bør dette ikke være den ultimative motivation. Det bør snarere være, at I ved at engagere en større andel af de stemmeberettige borgere gør selve det repræsentative demokrati den bedst tænkelige tjeneste.

Derfor: Engagér de unge. Lyt til dem. Tal til dem. Fortæl dem om den vision, I har for det samfund, de befinder sig i her og nu – og som de inden for en overskuelig fremtid skal overtage fra de ældre generationer. De ældre generationer, som i øvrigt nok skal finde vej til stemmeurnerne uanset hvad.

Kærlig hilsen,
Christian Have

Oprindeligt publiceret i Avisen Danmark den 31. marts 2019.

Mens vi venter på den grønne omstilling: Det er kunsten og kulturen, der skal omstille os

”One man’s trash is another man’s treasure.”

Sådan lyder et gammelt ordsprog, der i overført betydning har til hensigt at minde os om, at det, der måske er værdiløst for os, kan repræsentere stor værdi for andre.

Kunstneren og designeren Thomas Dambo tager imidlertid ordsproget aldeles bogstaveligt. Han skaber nemlig sine værker ud af affald, og hans mission er at inspirere omverdenen til at indse, at meget af det, vi kategoriserer som affald, i stedet bør betragtes som en ressource.

Et af Dambos mest markante projekter, Future Forest, blev skabt i Mexico City sidste år. En farverig skov på 500 kvadratmeter blev frembragt via tre tons plastikaffald, der blev omdannet til træer, planter, blomster og dyr.

Projektet blev udført i samarbejde med knap tusind lokale mexicanere – herunder de såkaldte pepenadores, som til hverdag står for at indsamle og sortere affald. Således var projektet både en hyldest til disse hverdagens helte og en måde hvorpå, der kunne skabes opmærksomhed omkring, hvordan vores overforbrug af plastik kvæler naturens flora og fauna.

Dambos øvrige projekter tæller blandt andet de mere end 3.500 fuglehuse, som han har skabt af genbrugte materialer og givet farve med fejlblandet maling fra Dyrup, ligesom han har frembragt en hel hær af kæmpestore troldeskulpturer – alle sammen lavet af skrottede træmaterialer og andre affaldsprodukter.

Selv hvis vi kun betragtede Dambo som kunstner og håndværker, ville hans bedrifter være fantastisk inspirerende. Men det er hans evne til at italesætte og iscenesætte verdens bæredygtighedsmæssige udfordringer, der gør ham til noget helt særligt. Dambos værker får os nemlig til at reflektere over, hvordan vi driver rovdrift på planeten. Frem for blot at servere kolde fakta for os, skaber han fortællinger, der gør bæredygtighedsproblematikken nærværende, og dermed frembringer han følelsesmæssige reaktioner i os.

Kunsten og kulturen skal vriste os ud af handlingslammelsen

Det er forbilledligt og bemærkelsesværdigt i denne tid, hvor vi ikke ligefrem mangler videnskabelige data og rapporter, der påviser, at menneskeheden og klodens fremtid er i fare. Vores kollektive handlingslammelse taget i betragtning tyder alt således på, at menneskeheden ikke motiveres af videnskaben alene.

Skal vi for alvor motiveres til handling, har vi brug for kunsten og kulturen til at skabe de fortællinger, der kan vække de dele af hjernen, som forholder sig passivt i mødet med kolde fakta, men som aktiveres, når vi får fortalt en god historie. Den type historie, der kombinerer dramatik og dybe erkendelser med et narrativt forløb, som vi kan se os selv i. Som karakterer, der gennemgår en forvandling, og som følgelig kommer ud på den anden side som stærkere, bedre og mere oplyste mennesker.

Kulturen spiller således en altafgørende rolle, hvis vi skal lykkes med det, der populært kaldes ”den grønne omstilling”. Det er til syvende og sidst os som mennesker og verdensborgere, der skal omstilles. Når først dette sker, skal vi nok få økonomien og teknologien til at gøre det hårde arbejde for os.

Kulturmødet sætter fokus på verdensmålene

Denne erkendelse af kulturens vigtighed er integreret i programmet for dette års udgave af Kulturmødet, hvor FN’s 17 Verdensmål er et af de syv temaer, som præsenteres under overskriften ’Culture Matters’. Endnu et tema tæller ’Den kreative by’, som sætter fokus på, hvordan kultur og kreativitet kan bruges til at fremme den bæredygtige udvikling rundt om i de danske byer.

Således sættes der fokus på, hvordan det er med kunsten og kulturen, at vi – som Kulturmødet selv formulerer det – ”bliver klogere på verden, bevarer nysgerrigheden, modet til at stille kritiske spørgsmål og får inspiration til at gentænke løsninger på fremtidens udfordringer”. Enhver dansk kunstner og kulturaktør, der ønsker at gøre en forskel på den bæredygtighedsmæssige front, bør således drage til Mors og deltage i Kulturmødet og høste masser af værdifuld inspiration.

En anden mulighed er ganske enkelt blot kaste sig ud i det kulturprojekt, der ligger og venter på at blive realiseret, så det kan sætte sit positive aftryk på verden.

Fordi kunsten og kulturen ikke uden videre lader sig måle og veje, tror mange, at dens gennemslagskraft er mindre, end den i virkeligheden er.

Men når først man som kunstner og kulturaktør indser, hvor stor en indflydelse, man kan have på udviklingen, bør denne nyvundne drivkraft bruges til at gøre den forskel, som alverdens videnskabsfolk og datafikserede bureaukrater endnu ikke er lykkedes med.

Oprindeligt publiceret i Avisen Danmark den 9. april 2019.