Danmarkskanon: Folkeligheden er i opbrud, og en ny kanon over danske værdier er vigtigere end nogensinde, men opgaven bliver svær, mener eksperter.
Det vigtige er ikke kun at vide, hvornår og hvorfor højskolebevægelsen eller andelsbevægelsen blev til. Det handler i høj grad også om at tydeliggøre deres betydning for det moderne Danmark.
De første bud på centrale værdier kommer fra Bertel Haarder selv, og dem er der ingen, der kan være uenige i, mener Christian Have.
»Spørgsmålet er, om vi ikke skal prøve at komme et spadestik dybere. Jeg er meget nervøs for, at vi bare ser tilbage og siger: “dengang var det godt" eller “dengang skabte vi det”. Hvis vi går på jagt efter vores dna, som vi altid har forsvaret meget stærkt – deri ligger jo også andelsbevægelsen, højskolebevægelsen osv. – så ville det være spændende at finde ud af, hvorfra de bevægelser kom, men også, hvordan vi kan bygge videre på dem,« siger han.
Ifølge Bertel Haarder skal den nye kanon bl.a. medvirke til mere kulturel tydelighed og dermed gøre det lettere for det danske samfund at møde fremmede kulturer og omvendt. Den idé er sådan set fin nok, men kanonen skal ville mere end det, hvis det skal blive en succes: »Debatten er aktualiseret af det pres, der kommer på vores grænser nu, af terror og den globale og geopolitiske situation, så det er relevant, men man skal passe på, at det ikke bliver en facitliste, som vi kan bruge til at dunke andre i hovedet med,« siger Christian Have.
Uddrag af artikel bragt i Jyllands-Posten den 10. januar 2016. Læs artiklen i sin fulde længde her.