YTRINGSFRIHED: Kæmp for kunstens frie ytringer

CHRISTIAN_TEGNING1.jpg

»DISSE STATUER er værdiløse for os«, udtalte Islamisk Stat i en af deres seneste videoer. Statuerne, de henviste til, var fra 700 år f. v. t. og befandt sig på museet i Mosul, Iraks næststørste by. Herefter smadrede de statuerne med hamre og trykluftsbor.

Siden da er det også gået ud over den historiske by Nimrud, som Islamisk Stat har været i færd med at jævne med jorden. I Afghanistan har Taleban på tilsvarende vis sprængt antikke buddhastatuer i stykker.

Uvurderlig kulturarv er dermed blevet tilintetgjort. Fordi kræfter som Islamisk Stat og Taleban har forstået, at deres fjenders akilleshæl netop er kulturen og den kunstneriske ytringsfrihed.

Det er derfor, afbildninger af profeten fremkalder voldsommere og mere globale reaktioner end et vestligt militærangreb, som rent fysisk og menneskeligt må siges at forvolde større skade end en tegning nogensinde vil kunne.

Den kunstneriske ytringsfrihed er vores akilleshæl, fordi den er forudsætningen for den generelle samfundsmæssige ytringsfrihed.
Det er gennem kunsten og kulturen, at vi er mest radikale. Mest kontroversielle. Mest frigjorte for reglerne og normerne, der binder os i vores øvrige liv som gode samfundsborgere, pligtopfyldende kolleger og fleksible familiemennesker.

Det er gennem kunsten og kulturen, at vi tydeligst kan give udtryk for vores bud på, hvordan verden kunne se helt anderledes ud. Eller hvordan vi inderst inde egentlig opfatter den. Og det er derfor gennem kunsten og kulturen, at vi har en unik mulighed for at lægge kimen til samfundsmæssig forandring. Om det så sker gennem film, musik, billedkunst, teater eller satiretegninger.
Derfor er det især den kunstneriske ytringsfrihed, vi skal have fokus på netop nu. Særlig vigtig er risikoen for selvcensur motiveret af frygten for at blive offer for et terrorangreb, hvis man arrangerer et kontroversielt kulturarrangement.

Løsningen er heldigvis ligetil. Det samlede kulturliv må stå sammen omkring sit vigtigste fælles projekt: at beskytte den kunstneriske ytringsfrihed. Målet er, at selv den mindste og mest sårbare kulturinstitution skal have mod til at ytre sig fuldkommen frit.

Midlet er, at resten af kulturlivet proaktivt - gennem medier, markedsføring og egne talerør - støtter op om alle sine frit ytrende kolleger. Om man så er indholdsmæssigt enig med dem eller ej. Fordi det skal tydeliggøres, at fjenden aldrig er det enkelte kulturhus, men i stedet det samlede danske kulturliv.

Skal vi erstatte frygt med mod, kræver det, at alle kan mærke, at ingen nogensinde står alene.

Indlæg bragt i Politiken d. 13. marts 2015, sektion 2, side 7.