Fyld kvalitet i de tomme kulturpaladser

Kulturværftet_Exterior_3.jpg

Gennem de sidste to årtier har vi brugt et tocifret milliardbeløb på kulturbyggerier overalt i landet. Men det kreative og kunstneriske indhold har manglet, og derfor har byggerierne ikke indfriet potentialet.

Skal vi have et velfungerende kulturliv, er der to grundlæggende og indbyrdes afhængige parametre, der skal være i orden: Rammerne og indholdet. Det giver ingen mening at have flotte rammer, hvis man ikke også har en strategi for det kreative og kunstneriske indhold, der skal fyldes i dem. En strategi, som kan sikre, at man ikke blot får et kulturhus, der gør præcis det samme som alle andre tilsvarende institutioner rundt om i landet. Denne pointe har vi imidlertid overset i for høj grad i Danmark. Gennem de sidste to årtier har vi brugt et tocifret milliardbeløb på kulturbyggerier.
På at bygge kulturpaladser overalt i landet. Fra København til Hjallerup, fra Aalborg til Jægerspris.

Motivationen var ganske klar. Godt hjulpet på vej af Pine & Gilmores teorier om oplevelsesøkonomien fik vi etableret en solid tro på, at kulturen kunne hjælpe os med alverdens udfordringer. Med at øge indtjeningen, styrke turismen, brande byer og dermed tiltrække nye borgere – og sikre, at de eksisterende ikke flytter bort.

Det handler om indhold. Det virkede simpelt nok. Men i virkeligheden var det dømt til at gå galt. Fordi vi netop manglede at prioritere indholdet. I stedet fokuserede vi exceptionelt meget på anlægsudgifter og sekundært på den traditionelle drift. Derfor har vi i dag en situation, hvor mange kulturhuse lider af iltmangel – og langt fra indfrier det potentiale, de for så vidt stadig har.

Løsningen er, at vi øger vores fokus på indhold – gennem bæredygtige og langsigtede investeringer, frem for blot hurtige projektløsninger.

Offentligt-privat samarbejde: Det betyder først og fremmest, at de lokale kulturaktører rundt om i landet skal tage ejerskab af udfordringen. Men de kan ikke løfte opgaven alene. Den skal løftes sammen med det offentlige, borgerne, erhvervslivet og fondene. Der skal helt nye kreative partnerskaber og driftsmodeller til, hvis vi for alvor skal få indfriet kulturhusenes potentiale.

Heldigvis findes der allerede en række eksempler, som alle parter kan lade sig inspirere af. I Helsingør har kommunen, Kulturværftet og en række lokale erhvervs- og vidensinstitutioner fat i den lange ende med deres samarbejde. Det samme gælder Sangens Hus, der er et samarbejde mellem Kulturministeriet, kommunerne, Det Obelske Familiefond, erhvervslivet og borgere over hele landet.
Endnu et stærkt eksempel findes i Kulturmødet, hvor en bred vifte af partnere har fundet sammen: Morsø Kommune, Region Nordjylland, Bikubenfonden, Spar Nord Fonden, Augustinus Fonden, en række vidensinstitutioner og naturligvis det lokale erhvervsliv. Disse aktører har bevist, at det sagtens kan lade sig gøre at gå nye og frugtbare veje. Gennem partnerskaber, som kommer alle til gode. Hvor alle partnere bidrager med det, de har særligt gode forudsætninger for at bidrage med. På både drifts- og indholdssiden.

Så lad os få mange flere af sådanne partnerskaber, som kan udvikle kulturhusene. Lad os være modige nok til at have et højt ambitionsniveau. Så de eksisterende rammer kan fyldes ud med et kvalitetsindhold, der taler til morgendagens kulturforbruger – som netop regner kvalitetsindholdet som en præmis.

På dagsordenen til valget
Det kommende folketingsvalg er en passende anledning til at få sat denne problematik på dagsordenen. Lykkes det at engagere såvel borgerne som de private og offentlige aktører, er der et reelt håb forude for de mange kulturpaladser.

Bragt på altinget.dk d. 9 december 2014.